Fjenneslev Kirke
  • Forside
  • Kontakt
  • Fra vugge til grav
  • Kalender
  • Om kirken
  • Kirkeliv
  • Kirkeblad
  • Hvidekoret
  • webtilgængelighed

Korsangaften med Hvidekoret – 23. februar 19.00 Slaglille Kirke

23/2/2023

 
Picture
Korsangaften med Hvidekoret – 23. februar 19.00 Slaglille Kirke
Som noget nyt i pastoratet afholdes der i år korsangaften med Hvidekoret i Slaglille Kirke, hvor koret giver prøver på deres alsidige repertoire. Der vil også være fællessang.
 
På aftenen vil Hvidekoret både synge nogle af de sange, som de har optrådt med i løbet af 2021, samt give smagsprøver på, hvad fremtiden kunne bringe.
 
Der vil også blive lejlighed til at høre lidt om fællesskabet omkring kirkernes korarbejde, ifald nogle har lyst til at være med i koret.
 
Vi håber på en velbesøgt og hyggelig aften

koncertoverraskelse

9/1/2023

 
Picture
Mandag 9. januar kl. 17 i Fjenneslev Kirke afholdes der en lille overraskelses-koncert i anledning af årsskiftet.

De optrædende er en samling dygtige musikere fra Sorø, her iblandt vores tidligere kirkesanger Henriette Nielsen, der har startet en lille vokal gruppe. 

Hvad programmet består af, vil være en overraskelse.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Julekoncert

15/12/2022

 
Picture
Julekoncert med Sjølund kammerkor – 15. december 19.00 Fjenneslev Kirke
15. december kl. 19.00 synger Sjølund kammerkor koncert i Fjenneslev Kirke.
Koret, der i 2016 kunne fejre sit 50-års jubilæum, er blandt de kor, der længe har gjort sig gældende i dansk korliv.
Gennem de seneste godt 30 år har koret med skiftende dirigenter uddannet efter ens principper fulgt en linje, der har givet en meget lang tradition for forståelse af det fælles rum, der opstår i arbejdet mellem dirigent og kor - et rum, der i koncertsituationen kan skabe helt særlige momenter af indlevelse og udtryk.
Koret har tilrettelagt et program, der indledes med fokus på musik af Bach og en præsentation af, hvordan de samme tekster håndteres af ham og andre komponister. Ud over nogle spændende musikalske aspekter giver det også rum for et lille musikhistorisk indblik.
Efter den lille introduktion holder julen sit indtog, og der vil være mulighed for både at høre nye værker af nulevende komponister samt en god håndfuld af de kendte og elskede danske julesalmer og -sange.

Spil Dansk Dag - 28. oktober

28/10/2021

 
Picture
Spil Dansk i Fjenneslev Kirke Torsdag 28. oktober kl. 17.00
​
Torsdag 28. oktober afholdes der igen Spil Dansk arrangement i Fjenneslev Kirke kl. 17.00. Hvidekoret har sammen med korleder og organist Lars Klit og kirkesanger Michael Kammer. sat et godt program sammen. Efterfølgende vil der være fællesspisning med kaffe og drikkevarer til i alt 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.

Tilmelding er nødvendig senest 24. oktober og skal ske til formand Sonja Grangaard ved sms, tlf. 2141 4833 eller mail fjenneslev-kirke@mail.dk - betaling på mobilpay 53716 eller konto 1551-5228689.

August 05th, 2021

5/8/2021

 
Picture
Sangaften i haven ved Sognehuset i Fjenneslev torsdag 5. august 2021 kl. 19.00.
Sognehuset, Langtoftevej 2a, Fjenneslev, gentager de normalt velbesøgte sangaftener i haven.
Visens venner i Sorø ved Dorthe og Henrik Falck står for programmet. Dorthe spiller til. De vil lede sang og musik gennem Højskolesangbogens dejlige sange, så vi igen kan opleve fællesskabet gennem vores vidunderlige sangskat.
Vi skal også synge nogle vers fra Dorthes Coronasang, som nogen måske har set i TV-ØST. Henrik Falck vil synge tre sange om menneskelivet: “Havnen”, “Lermennesket” og “Dit liv på jorden er jo kun en ganske kort visit” – en salme af Dorthe.
Visens venner i Sorø har eksisteret i mange år, og de synger alle slags sange og til alle lejligheder.
Vi glæder os til at synge sammen, mens vi i fælleskab nyder det flotte åbne landskab.
Vi sørger for klapstole. Du er også velkommen til at medbringe din egen behagelige sommerstol. Der er indlagt en pause, hvor vi hygger med noget godt til ganen.
Har du lyst til at besøge Hvideslægtens kirke i Fjenneslev, så er den ekstraordinært åben for besøg fra kl. 18.00 – 18.45 inden arrangementet.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

glædelig pinse

21/5/2021

 

Lise Nees synger julen ind

17/12/2020

 

Lise Nees synger julen ind i Fjenneslev kirke

Picture
Torsdag den 17. december klokken 19.00 er der juleunderholdning i Fjenneslev Kirke med sangerinden Lise Nees, der tidligere har gæstet Fjenneslev, som hun har tilknytning til.
I første afdeling kan man bl.a. høre ”Der er noget i luften”, ”Nu tændes tusind julelys”, et potpourri med kendte danske julesange og ”White Christmas”.
Efter en kort pause er der flere danske og amerikanske julesange inklusive Bjældeklang, og lidt operastemning får tilskuerne også.
Lise Nees er uddannet fra Musikkonservatoriet og har derefter videreuddannet sig indenfor musicalsang i New York hos Barbra Streisands sanglærer, og hun har spillet hovedroller i mange musicals.

NB! På grund af adgangsbegrænsning er det nødvendigt at tilmelde sig senest mandag den 14. december på mail fjenneslev-kirke@mail.dk eller til Sonja Grangaard tlf. 2141 4833. Husk mundbind i kirken.

Filmen "Som i Himlen" 8. november

8/11/2020

 
Picture

Film i Victoria Biografteater, Sorø, søndag 8. november kl. 14.30 Sogneudflugten måtte aflyses på grund af Corona. Aktivitetsudvalget har derfor aftalt med biografteater Victoria i Sorø, at de viser filmen ”Som i himlen”, denne dag. Kirkesanger Poul Malthe vil give en lille introduktion til filmen inden den starter. Men lidt om filmen: Det er en underfundig film, som i et roligt tempo giver et kig indenfor hos en flok mennesker i Nordsverige. Stærke og skrøbelige, glade og bedrøvede. Om filmen er også skrevet: ” En af de bedste film man kan se, den er rørende, smuk, og med et strejf af humor, ikke mindst skøn musik” og nogle vil få brug for en papirserviet, men hør hvad Poul Malthe fortæller, så velkommen til pastoratets beboere.
Det er GRATIS at se filmen og man dukker bare op. Alle corona-restriktioner er overholdt. Husk mundbind, som skal bruges indtil du sidder på din plads.

Videohilsen fra provstiets præster

17/5/2020

 

Syng kærlighedssange 19. marts i Fjenneslev

19/3/2020

 
Picture

Syng med Jeannet Ulrikkeholm i Fjenneslev Kirke torsdag 19. marts kl. 19.00.
I løbet af dette musikalske foredrag synger og
fortæller Jeannet Ulrikkeholm. Hun  akkompagnerer på guitar, cello og lut. Der er både franske og danske sange på programmet. Fransk er et smukt sprog, men smukkest når det synges. Jeannet leder os på en rejse fra middelalderen og op til moderne tider. Der er kærlighedssange, fredssange, fædrelandssange,
historiske sange og forårssange.

Jeannet fortæller om digterne, der har skrevet
teksterne, så man får lidt ny viden om sange af fx Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Tove Ditlevsen og Jeppe Aakjær. Deltagerne vil også blive præsenteret for en perlerække af Edith Piafs sange. De fleste kender la vie en rose og hymne til kærligheden, men hvad betyder sangene egentlig? Og hvad har de at sige os i dag? Mød op til et lærerigt og festligt arrangement, hvor man får stof til eftertanke. Arrangementet
er gratis.

​Jeannet Ulrikkeholm er cand.mag. og tidligere universitetslærer. Hun har skrevet bøger og udgivet cd’er. Hun optræder i hele landet – både som sanger, musiker og foredragsholder.

<<Previous

    Arkiv

    February 2023
    January 2023
    December 2022
    October 2021
    August 2021
    May 2021
    December 2020
    November 2020
    May 2020
    March 2020
    February 2020
    October 2019
    September 2019
    July 2019
    May 2019
    March 2019
    November 2018
    June 2018
    April 2018
    December 2017
    October 2017
    September 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    February 2017
    October 2016
    September 2016
    October 2015
    March 2015
    January 2015
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014

    Kategorier

    All
    Aftengudstjeneste
    Bededag
    Foredrag
    Havegudstjeneste
    Minikonfirmation
    Påske
    Påske
    Undervisning

    RSS Feed

Picture


​Den Danske folkekirke

  • Forside
  • Kontakt
  • Fra vugge til grav
  • Kalender
  • Om kirken
  • Kirkeliv
  • Kirkeblad
  • Hvidekoret
  • webtilgængelighed