Kom med til aftensang i haven til Fjenneslev Sognehus torsdag den 11. juli kl. 19.00. Det velbesøgte aftensangsarrangement i Fjenneslev Sognehus, Langtoftevej 2a, Fjenneslev gentages. Christen Galsgaard er aftenens gæst, og han har udvalgt aftenens sange og salmer fra den danske sangskat. Han vil med vid og humor fortælle om baggrunden for hans valg. Sognet kan dog løfte sløret lidt ved at fortælle, at aftenen starter med ”Den danske sang er en ung blond pige”, herefter kommer nogle årstidssange, som trækker tråde fra forår til tidlig sommer og sensommerens høstsang. Der er indlagt salmer af Grundtvig og Ingemann. Og der afsluttes med H.C. Andersens fædrelandssang ”I Danmark er jeg født”. De glæder sig til at synge sammen med jer, mens man nyder det flotte åbne landskab. Har du lyst til at besøge Fjenneslev Kirke, så er den ekstraordinært åben for besøg fra kl. 18.00 – 18.45 inden arrangementet. Der er sørget for klapstole, men du er også velkommen til at medbringe din egen behagelige sommerstol. Der er indlagt en pause, hvor man hygger med noget godt til ganen. Skulle det blive regnvejr afholdes arrangementet i Fjenneslev Kirke. Vi glæder Ostil at se sognebørn, turister og andre mulige gæster til arrangementet, som er gratis. |
Arkiv
June 2024
Kategorier
All
|