Trine Opsahl fortæller om Harpeterapi på Hospice – Et foredrag om inderlighed og nærvær. Trine Opsahl er komponist, harpespiller og CTHP (Certified Therapeutic Harp Practitioner). Hune arbejder til daglig som harpeterapeut på tre danske hospice, desuden bisættelser og ved private arrangementer. Trine holder musikforedrag om sit arbejde med harpeterapi på hospice og om den keltiske harpe. Hun optræder også med historiefortæller Ellen Dahl Bang med forestillingerne “Frans af Assisi”, “True Thomas”, “Legenden om juleroserne”, ”Skibsdrengens Fortælling” m.fl. Hun har udgivet 3 albums med egne kompositioner – to for keltisk soloharpe og et for harpe og cello med sin datter Josefine Opsahl. Hun holder foredrag i hele landet. I aftenens musikforedrag spiller hun og taler om brugen af levende harpemusik som middel til afspænding og lindring for terminalt syge og døende på hospice og deres pårørende. Trine vil fortælle fra sin dagligdag som harpeterapeut på hospice og give eksempler på den musik hun spiller. Et foredrag om det vanskelige i livet, men også om inderlighed, nærvær og glæde. Alle er hjertelig velkomne. |
Arkiv
June 2024
Kategorier
All
|