Alsted-Slaglille Fjenneslev og Bjernede menighedsråd indbyder til Sogneudflugt lørdag d. 31. maj 2014. Turen går til Fredericia med besøg på Trinitatis-kirkegården, Landsoldaten og det store sejlskibstræf i havnen. Turen slutter i Fredericia Miniby. Der køres fra p-pladsen ved købmanden i Fjenneslev kl. 9.00 og fra p-pladsen ved Bjernede Kirke kl. 9.15. Vi er hjemme omkring kl. 18.30. Der spises middag i Fredericia. Turen er gratis. Tilmelding efter "Først til mølle princippet" fra og med 3. maj til 8. maj. Til Erik Nielsen. Tlf. 57845210. Store Bededagsaften, torsdag den 15. maj. Vandringen starter ved skiltet kl. 19.45 ved Sundhedssporet bag kælkebakken/beachvolleybanen, ved Thyrasvej i Fjenneslev. Spejderne bærer fakler og vandringen er for alle, som har lyst til at deltage i denne særlige oplevelse. Hvis du og dine børn også vil bære fakkel, kan den købes hos spejderne ved at møde op ved spejderhuset mellem kl. 19.15 og kl. 19.30. Turens tempo er tilrettelagt så både mindre børn og langsomtgående kan nyde landskabet og i god tid kan nå til kirken inden gudstjenesten starter kl. 20.30. Turens længde er 2 km. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved serveringen af varme hveder i Sognehuset inden faklerne tændes og turen går tilbage til Fjenneslev. De små kan tage lommelygter med. Vi håber selvfølgelig også, at de, der vil køre til kirken, kører i god tid og er ved kirken senest kl. 20.15, så de kan nyde synet af fakkeloptoget. Søndag den 2. marts 2014 fastelavnsgudstjeneste i Fjenneslev Kirke kl. 10.00 for både børn og voksne. Kirkens børnekor medvirker. Efter gudstjenesten er der sædvanen tro tøndeslagning på Sognehusets terrasse, og der er drikkelse og fastelavnsboller til alle, samt slikposer. Alle børn må meget gerne komme udklædte, og vi glæder os til at se, hvad I har fundet på denne gang. Vi ses til fastelavn i Fjenneslev Kirke og derefter i Sognehuset. Ved aftengudstjenesten torsdag 20. februar kl. 19.00 i Fjenneslev Kirke synger Hvidekoret traditionelle gospelsange som ”Peace in the Valley” og ”How great thou art” i country & westernudgaver, som man kender det fra den amerikanske sanger og sangskriver Johnny Cash. Koret akkompagneres af et countryorkester bestående af frivillige aftenskoleelever fra Sorø under ledelse af kirkens organist, Jesper Fink-Jensen. Alle er velkomne ved denne festlige og uformelle gudstjeneste. |
Arkiv
October 2023
Kategorier
All
|